SPECIALITETER

Tusindfryd har et bredt udvalg af specialiteter, der spænder fra chokolade og lakrids til lækre krydderier og olier. Derudover har vi også gode øl og velsmagende vine og spiritus.

Vi får løbende nye varer på hylderne, og sætter pris på at forhandle så lokale varer som muligt, og gerne fra små virksomheder, hvor der er tid til at kæle for den gode smag.

Specialøl:

I Tusindfryd forhandler vi øl fra Staarup Haandbryg.

 Det er et lille bryggeri udenfor Højslev. Her  har brygmester John indrettet sit bryggeri ude i en staldlænge på den lille aftægtsgård, hvor John og hans hustru Karen bor. Øllet bryges i grukedler, 100 l. af  gangen. Og bliver derefter helt på store kar, hvor øllet får lov til i ro og mag at udvikle sig.

Her er der tid til at kæle for den rigtige smag. Det tager 6 uger at brygge en god potion øl.

 Når øllet er færdigt, bliver det hældt på flasker og sat etiketter på. Alt sammen lavet ved håndkraft.

Tusindfryd har i samarbejde med John udviklet to helt unikke øl, som kun bliver solgt i Tusindfryd.

Tusindfryd Ale er brygget på tusindfryd plukket på en økologisk gård tæt ved John.

Humle drøm er brygget på humle plukket i Fjelstervang og honning fra vores egen leverandør af honning, Nicolai, som samler sin honning omkring Videbæk

Lakrids

Vi har forskellige varianter af lakrids. Både ren lakrids og lakrids i spændende varianter med f.eks. vingummi, hindbær eller mandler.

Vin

Tusindfryd har forskellige gode vine. Både rødvin, hvidvin og rosevin i forskellige prisklasser.

Spiritus

Tusindfryd har også spiritus på hylderne. Der er forskellige rom og whisky. Derudover har vi flotte gaveæsker med enten aquavit, dansk æblemjød eller gin. I gaveæskerne er der 3 forskellige glas med forskellige udgaver af f.eks. mjød. Samtidig er der i alle æsker en lille folder hvor der står lidt om de forskellige varianter.

Honning

Vores honning er næsten helt lokal. Den bliver indsamlet omkring Videbæk af Nicolai. Herefter slynger han nænsomt honningen og tappet den på glas. Honningen er koldrørt(ingen opvarmning), dvs. alle naturlige smagsnuancer er intakt i honningen.

Det er også denne honning der bliver brugt til vores velsmagende øl, Humledrøm.

Krydderier

Vores krydderier kommer fra et lille firma i Tvis, Vestjyske Delikatesser. Her bliver der kælet for smagen. Det er et lille firma, der selv blander deres krydderi blandinger helt uden tilsætningsstoffer.

Vi har flere forskellige varianter på hylderne. Bla. Bruchetta der er super lækker på et godt brød, med lidt reven ost ovenpå og så i ovnen i 10 min. Passer perfekt til en hyggelig aften med god mad.

Vestjyske Delikatesser laver også de lækreste bolsjer, igen uden tilsætningsstoffer, som vi også har et udvalg af i butikken.

Marmelade

Vores marmelader er fra et lille en mands firma i Sorring. Her bliver marmeladerne kogt i grukedler , dvs. små potioner af gangen, så der hele tiden er helt styr på smag og konsistens.

Glaskunst

Vores glaskunst har vores brygmester Johns kone lavet. Hun finder inspiration i naturen, og sidder så og ser hvad hun kan få ud af glasset. De fine glasværker bliver limet på flot drivtømmer samlet ved stranden.